MENU

Corona

Kampagne koncept 



Kunden

Thisted Kommune, Thisted Handelsstandsforening, Thy Erhvervsforum og Thy Turistbureau. De fire aktører i Thy er gået sammen om en fælles kampagne i forbindelse med Covid-19.

OPGAVEN

Aktørerne pegede på, at vi efter sommerferien er mere tilbage til normal adfærd og ikke i samme grad lever efter retningslinjerne i forhold til at spritte hænder, holde afstand og undgå fysisk kontakt med andre end dem, vi bor med. For at undgå yderligere lokale restriktioner, og for at passe på vores lokalsamfund, vores lokale handelsliv og vores fælles livskvalitet skulle vi udvikle en kampagne, der i den thy’ske ånd mindede thyboerne om, hvorfor de skal følge retningslinjerne.

LØSNINGEN

Konceptet har fokus på, at vi ikke skal mindes om retningslinjerne, men mindes om hvorfor vi hver især er motiveret for at følge dem. Indsigter viste, at de fleste af os ikke er bange for at blive smittet, men at vi er bange for at smitte andre, mere sårbare borgere, og vi er bekymrede for, hvad Covid-19 kommer til at betyde for vores samfund og økonomi. Derfor har vi udviklet en kampagne, der taler til værdien i vores hverdagsliv, og alt det, vi gerne vil holde fast i. At vi fortsat kan tage på arbejde og mødes med kollegerne. At vores børn kan komme i skole og gå til fritidsaktiviteter. At vi stadig kan fejre årsdagen på en lokal restaurant, gå til koncerter og spille fodboldkamp i weekenden. Alt det i livet, som vi normalt tager for givet, men som vi risikerer at miste, hvis samfundet lukker yderligere ned.

Plakaterne er designet af Vizuall med udgangspunkt i farve- og fontsammensætning fra Gotcha.

Kontakt:

Her hos Vizuall er vi i øjenhøjde med vores kunder - og vi vil så gerne snakke med dig.

Kontakt mig på tlf.: 50 93 53 95
eller email: ane@vizuall.dk

Plakat design Corona Plakater